Du vil kunne gennemføre uddannelsen, hvad enten du har en PC med Windows eller en Macbook fra Apple.
Du skal dog sørge for inden skolestart at:
• have opdateret dit styresystem.
• have et opdateret antivirus program installeret.
Når du starter på skolen, får du adgang til Office 365 pakken (Word, Excel OneNote mm.) fra Microsoft. Det er primært, den vi anvender. Vi bruger bestemte programmer i undervisningen primært i matematik. Du får adgang til at installere disse programmer på din egen pc/macbook.
For at få adgang til et hurtigt trådløst netværk, printere i huset (farve og s/h), og et sted, hvor du kan gemme dine dokumenter, skal du have installeret TRYLLEHAT.
Alt det får du hjælp til at få installeret på din pc/mac, når du skal til IT instruktion i starten af skoleåret.
Har du problemer af teknisk art, eller opdager du en fejl eller et funktionssvigt, så henvend dig på skolens kontor, hvis ikke Jan i it-afdelingen træffes.