OPSTART
Januar + August
VARIGHED
Op til 3 år inklusiv 2 års læretid
ØKONOMI
Lærlingeløn eller SU
ADGANGSKRAV
9/10. klasse
Uddannelsesgaranti
Nej
Fremtidsmuligheder
Gør karriere inden for event. Med EUD Business kan du også uddanne dig som eventkoordinator. Her vil dine typiske arbejdsopgaver være at planlægge og arrangere events. Det kan fx være hos koncerthuse, turistbureauer eller i andre spændende virksomheder, der har brug for en eventkoordinator til at stå for alle firmaarrangementer m.m.
Du skal være opmærksom på, at der inden for event er meget få elevpladser.
Undervisningen
På grundforløb 1 starter du med 14 dage, hvor du får en erhvervsintroduktion til uddannelsen og de uddannelsesretninger, som du kan vælge. Du prøver nogle typiske arbejdsopgaver inden for fagene og arbejder med virkelighedsnære cases fra erhvervslivet.
Sidst på grundforløb 1 vælger du endelig uddannelsesretning. På EUD Business kan der vælges mellem Detail, Handel eller Event.
Herefter starter grundforløb 2.
I løbet af dine grundforløb får du undervisning i nye fag som økonomi, afsætning og it, men også i mere kendte fag som dansk og engelsk.
I elevtiden i virksomheden skal du på nogle skoleophold, hvor du får undervisning i fag mere målrettet det valgte speciale.